Ideoplæg til enfamilieshus med fantastisk beliggenhed ved Ådal og grønne enge.
Huset er disponeret omkring tre kerner, en til gæsteværelser, en til soveværelse og en til køkken – mellem dem flyder fælles opholdsarealer som et sammenhængende rum med lommer i form af gangforbindelse, garderobe, spisestue og stue samt ophold på 1. sal. De mellem kernerneliggende rum er belyst med store vinduspartier, der skaber spændende lysinfald og gode udkigsmuligheder mod grunden, og i særdeleshed den grønne ådal der neden for grunden strækker sig så langt øjet rækker til begge sider. På den mellem grunden og ådalen liggende skrænt står store træer som danner ramme om de kig man har fra huset ud over ådalen.
Areal: ca. 160 m²
Status: Ikke realiseret
Offentliggjort : 31. maj, 2011, Type : Boliger, Nyheder, Private
Enfamilieshus for privat bygherre. Huset indeholder ud over stort køkkenalrum i tilknytning til stue, to børneværelser, to badeværelser, bryggers og viktualierum, forældresoveværelse samt kontor.
Areal: 160 m²
Status: Taget i brug i februar 2012
Offentliggjort : 31. maj, 2011, Type : Boliger, Nyheder, Private
To træhuse tegnet som projekt for bygherre. Bygherre har grundene til salg og tilbyder i den forbindelse at projekt for huse på grunden medfølger. Husene er tegnet som kvalitets træhuse og tænkes projekteret som lavenergihuse. Begge huse har en storslået placering med direkte udsigt over Skals Ådal og Hjarbæk fjord. Udsigten kan ikke siden ændres eller spoleres, idet grunden foran ikke må bebygges yderligere. Grunden foran husene er ligeledes ejet at bygherre, hvorfor der er mulighed for at tilkøbe ekstra jord og dermed tilegne sig en stor parklignende have direkte på kanten af den gamle mergelgrav. Se eventuelt prospekter for yderligere information.
Offentliggjort : 17. december, 2010, Type : Boliger, Private, Referencer
Bolig i to plan beliggende direkte på kanten af højderyggen som omgiver Skals Ådal.
Huset er i to plan. Kælderplan indeholder integreret garage, værksted, viktualierum, bryggers, værksted og toilet med brus. Indgangshall findes på mellem-repos. I stueplan er stort flot køkken-alrum/stue med loft til kip, stort vinduesparti med udsigt over fjorden, to store værelser, gang og stort toilet med brus. På første sal er en gang samt to store og et mindre værelse, her er desuden et stort badeværelse.

Offentliggjort : 17. december, 2010, Type : Boliger, Nyheder, Private, Referencer
Bolig i et plan beliggende direkte på kanten af højderyggen som omgiver Skals Ådal.
Huset er i et plan og indeholder kælder med integreret garage, værksted, viktualierum, stort bryggers, værksted og toilet med brus. Fra kælder er der opgang til indgangshall på mellem repos. I stueplan er stort flot køkken-alrum/stue med loft til kip, stort vinduesparti med udsigt over fjorden, tre store værelser, gang, depot og to store badeværelser hvoraf det ene har både spa og brus.
Se salgsprospekt her
Offentliggjort : 17. december, 2010, Type : Boliger, Nyheder, Private, Referencer
Boligen er indrettet på 63 m², og indeholder entré, toilet med brus og vaskemaskine, forældresoveværelse tæt på bad, børneværelse, køkkenalrum med brændeovn. Der er over børneværelse, toilet, gang og forældresoveværelse etableret hems som ekstra plads med mulighed for gæstesoveplads. Der er mulighed for fra børneværelse at lave adgang til en del af hemsen, således at sovepladsen kan flyttes herop og gøre plads til ophold og skrivebord i børneværelset. Der er arbejdet med optimering af pladsen, da opgaven var at lave et lille hus på ca. 60 m².
Offentliggjort : 8. oktober, 2010, Type : Boliger, Nyheder, Private
Optimistbolig til alenemor med barn. Huset er indrettet på blot 60 m², men entré, køkkenalrum, to soverum samt badeværelse. Der er arbejdet med at optimere pladsen, således at der ud bliver plads til de helt basale boligfunktioner. Et bad med brus og vaskemaskine, en entré med plads til en mindre garderobe, et fint køkkenalrum med stort glasskydeparti mod vestterrasse samt dør fra køkken til morgenterrasse mod øst. Der er indrettet med spiseplads samt ophold med sofa. Der er isat stort vindusparti i stuen således at boligen bliver lys og venlig.
Offentliggjort : 8. oktober, 2010, Type : Boliger, Nyheder, Private
Beboelsespavillon til bosted med psykisk handicappede unge. Boligen er 32 m² og indeholder entré, bad, køkkenalrum samt soveværelse. Der er arbejdet på at optimere boligen således at den trods sin størrelse indeholder de mest basale boligfunktioner. Et køkken der kan arbejdes i, et soverum med mulighed for en dobbeltseng, en arbejdsplads – denne er lavet således at den kan benyttes i forbindelse med køkken ved behov. En spiseplads samt en sofaplads. Der er skabe i entré og soveværelse til opbevaring. Boligen er indrettet således at en selvhjulpen kørestolsbruger kan komme rundt.
Offentliggjort : 8. oktober, 2010, Type : Boliger, Institutioner, Nyheder